Sammenhængningskraften lider under politiske fejldispositioner
Vi mister tilliden til vores politiske system, når de politiske beslutninger ikke forholder sig til virkeligheden. F.eks. når årtiers indvandringspolitik eller mangel på samme har demonstreret sin uduelighed og vist sig ikke-bæredygtig.
Men sammenhængskraften bliver også udfordret når salget af andele af DONG til Goldman-Sachs bryder væsentlige demokratiske og moralske spilleregler. F.eks. blev møder mellem Danmarks finansminister og Goldman Sachs ikke protokolleret, og så må vi danskere spørge, hvad ministeren foretog sig på danskernes vegne? Finansministeren aftalte, at Goldman Sachs kunne udnytte skattely til sine transaktioner. Uregelmæssighederne efterlader den undrende borger, med en lang række uforløste spørgsmål om, hvor vi er på vej hen som demokratisk samfund.
Vi har generelt set en fantastisk velfungerende offentlig sektor med ansatte med meget høj integritet, og vi kan ikke forbedre vores systemer gennem drastiske omorganiseringer af samfundets grundpiller. Det er små forbedringer initieret af det faglige personale, der skaber forbedringer.