Udflytning – det gør ikke Danmark bedre

Forleden droppede endnu en mail ind i min mailbox med en gentagelse af tidligere beskeder. En udsættelse af en afgørelse i forbindelse med en sag i Miljø- og Planklagenævnet. Igen. Det er sket tre gange før – altså i den samme sag. Det betyder – naturligvis under forudsætning af, at nævnet denne gang overholder sin egen frist – at behandlingstiden vil blive ca. 2½ år. Nu ligger sagen stille på 27. måned.

Jeg sidder til daglig som formand i Furesø Kommunes Udvalg for Byudvikling og Bolig og river mig i håret. Vi må som kommune sidde inaktive i årevis, mens vi venter på den statslige administration tager sig sammen. Det er et kæmpeproblem, at sagsbehandlingstiden i Miljø- og Planklagenævnet i Viborg nu kan runde mere end to år. Planer kan ikke gennemføres, og udbud må gå om, vores aktive borgere bliver frustrerede over, at det de er blevet stillet i udsigt, bare står i stampe. Det er et lykketræf, hvis ingen klager over en afgørelse, for så kan vi komme videre. Alternativet er altså potentielt flere års venten på en afgørelse.

Velfungerende før udflytning – nu en katastrofe

Nævnet har været velfungerende, men en tvangsudflytning til Viborg som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser ændrede det. Rygterne vil vide, at én medarbejder flyttede med og siden har nævnet kæmpet med en voksende sagspukkel. Det er tilsyneladende vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft i Viborg. Samme melding kommer fra en række andre udflyttede institutioner. Sprognævnet havde vist kun sin direktør tilbage efter udmeldingen af udflytningen til Bogense. Nu har hun også sagt op, og spørgsmålet er så om sprognævnet kan tiltrække arbejdskraften i Bogense og omegn. Kort sagt – udflytningen er en katastrofe og skaber en dysfunktionel offentlig sektor.

Argumenterne for udflytningen har været at decentralisere, men en del af arbejdspladserne er flyttet til Århus og Odense – byer, der i forvejen har mange statslige arbejdspladser. De tre byer, der har fået flest statslige arbejdspladser er hhv. Odense, Næstved og Århus (763, 584, 512 hhv.). Nordsjælland, hvor mange formentlig boede før udflytningen har modtaget i alt sølle 74.

Men den reelle baggrund for udflytningen – nemlig at tilgodese Udkantsdanmark – skæmmes af tilsvarende centraliseringer på andre områder. Forleden blev en centralisering af professionshøjskolerne offentliggjort, en centralisering, som netop fjernede uddannelsessteder fra Udkantsdanmark.

Udflytningen gør ikke Udkantsdanmark mindre ”udkant”. Reel decentralisering flytter kompetence ud til kommunerne, så de får mulighed for at udvikle deres kommune, så den passer til de mennesker, der bor der. Ikke ved at tvinge nordsjællændere og københavnere til provinsen.

Og det går elendigt med tvangsudflytningen. De færreste vil med, og det fører til et massivt kompetencetab i de udflyttede styrelser. Til gengæld koster udflytningen kassen. Ca. 250.000-375.000 kr. pr. arbejdsplads – samlet set en omkostning på ca. 1,3 mia. kr.

Tre gode grunde til at droppe udflytningspolitikken:

• Udflytningen fører ikke til mindre Udkantsdanmark.
• De udflyttede arbejdspladser mister i dramatisk grad kompetenceniveau.
• Og så koster symbolpolitikken kassen.

Jeg vil som folketingsmedlem arbejde for det modsatte. En reel decentralisering, der giver kommunerne større råderum. Så høj kvalitet i den offentlige sektor som muligt. Og en effektiv offentlig sektor.