Styrkelse af vores lokalsamfund

Jeg mener:
Vi er en kommune med mange spændende lokalsamfund. Det er i de små lokalområder, at vi og ikke mindst vore børn og unge har deres rødder og fællesskaber. Lokalsamfundene skal styrkes, og vi skal også tænke i lokale løsninger.

Bydelene i vor kommune skal ikke være ens – det skal snarere være et mål at de er forskellige. Lokalsamfundene kan blive grundlaget for kommunen og er med til at gøre vores forstadskommune til noget helt særligt. Hvis de mindre byggesten i Furesø - lokalsamfundene - er stærke er Furesø stærk.

Jeg vil arbejde for:

  • At styrke medinddragelsen af borgerne i lokale beslutninger
  • At forstærke lokale børn- og ungetilbud
  • At understøtte udvikling af netværk i lokalsamfundene
  • At bevare eller udvikle nuværende tilbud i lokalsamfundene
  • At centraliseringer skal medregne borgernes ekstraudgifter til transport m.m.

Kommentarer

Styrkelse af vores lokalsamfund

"Styrkelse af vores lokalsamfund" kan jeg kun støtte, men så vidt jeg ved støtter de konservative planerne, der vil føre til en nedlukning af lokalbutik i Kirke Værløse og etablering af lavprissupermarked i stedet. Hvordan hænger det sammen med målsætningerne om "At styrke medinddragelsen af borgerne i lokale beslutninger" og "At bevare nuværende tilbud i lokalsamfundene"?

Når man nu er enig i de fleste af målsætningerne hos konservative i Furesø, er det ærgerligt, at dette jo giver en vis utryghed for at målsætningerne generelt ikke hænger sammen med realiteterne.

Jesper Vestergaard
Kirke Værløse

Hej Jesper

Det endte vel meget godt - med en velfungerende butik midt i Kirke Værløse. Nu er der så også kommet en butik i Hareskovby og en er på vej i Jonstrup, så det går vel den rigtige vej eller hur?

Egil